Book en medarbejderdag

Invitere medarbejderne på hyggelige og lærerige medarbejderdag, hvor fokus holdes på opfriskning og udvikling af deres faglige kompetencer indenfor grundlæggende konstruktion.

Målgruppen er; ingeniører, arkitekter, maskinmestre, produktudviklere, bygningskonstruktør, teknisk designer, scene og kulisse bygger, smede, tømre, lastvogns mekaniker, konstruktions underviser, samt andre, der beskæftiger sig med simple konstruktioner.

Heldags kursus i grundlæggende statik
Få genopfrisket grundteorien, og lær at regne reaktionerne i simple bjælkekonstruktioner med både den klassiske metode og de to hurtig metoder; Brøk forholdet og Algebra, der kun tager få sekunder at udføre. I løbet af kurset vil der være opgaver fra den virkelige verden, samt øvelser i at omsætte fysiske produkter til statiske modeller og konstruktions forbedringer. Kurset er baseret på lærebogen Grundlæggende statik - Virkelighed til modeller

Heldags kursus i grundlæggende styrkelære  
Få genopfrisket grundteorierne og de grundlæggende tankegange for at dimensionere. Lær at omsætte kræfter til spændinger, lær at lav et bevist svagt led, hvordan man sikre ens konstruktion kan holde, simple bolte og svejsesamlinger, samt forskydnings- og momentkurver i simple bjælkekonstruktioner. I løbet af kurset vil der være opgaver og cases fra den virkelige verden. Kurset er baseret på lærebogen Grundlæggende styrkelære - Modeller til virkelighed

Heldags kursus i grundlæggende statik og styrkelære 
Det er også mulighed for et heldags kursus i både grundlæggende statik og styrkelære. Grundet den reduceret tid, vil teorien være let tilpasset, ligesom der vil være færre opgaver og cases.  Derfor forudsættes det, at alle deltagere på dette kursus tidligere har haft undervisning i statik og styrkelære. 

Tilpasset opkvalificering
Det er også muligt at udvide kurserne Grundlæggende statik og Grundlæggende styrkelære, så de kan bruges til opkvalificering indenfor grundlæggende konstruktion af ens medarbejder.
 
Få mere information ved at udfylde nedestående formular eller ring til:

Udtalelser

Af Keld Rasmussen
Senior Manager og Head of Engineering hos A2Sea
En dags kursus  -  d. 4. december 2018

”Kim holdt et godt 1-dags kursus i grundlæggende statik og styrkeberegning for vores lille ingeniør-afdeling, som består både af novicer og gamle rotter.

Kurset var en god opfriskning af vores ”børnelærdom”, som mange af os ikke helt beherskede mere. Det var godt at få berørt det helt grundlæggende i bjælkeberegning, momenter, reaktioner, spændinger osv. Det ansporer til, at man selv kan studere lidt videre, hvis man har brug for at få opfrisket de lidt mere avancerede beregninger.

Kim kom med en god enkel metode til hurtigt at lave et overslag, så man kan vurdere, om en beregning ser rigtig ud. Vi fik et par kopier af Kims lærebøger, som er enkle og lette at gå til.”